Friskolen er vært ved Café-området ved Bøgstedløbet 2016

I forbindelse med Bøgstedløbet 2016 vil Skolekredsen fra Astrup-Sønderskov Friskole bemande en lille café, hvorfra deltagere og tilskuere i forbindelse med løbet kan købe forfriskninger og mad.

Der vil blive serveret kolde som varme drikkevarer, og vi tænder op i grillen, således at der kan nydes grillpølser, øl og vand m.v. i området. Ligeledes vil der være mulighed for at købe pastasalat med kylling; en smagfuld og lækker salat, som samtidig er mættende. Du kan vælge at forudbestille salaten, så er du sikker på, at vi har den klar i målområdet efter dit løb.

Astrup-Sønderskov Friskole arbejder løbende på at skabe arrangementer til glæde for alle i vores lille lokalsamfund. Derfor har vi i forbindelse med Bøgstedløbet arrangeret hoppeborg til børnene, således at der i målområdet er hyggelige aktiviteter, hvor børnene kan lege og de voksne kan nyde en kop kaffe eller noget koldt at drikke. Bøgstedløbet er for alle - både for de uøvede og de trænede – men for de, der ikke deltager i løbet er der stadig mulighed for at kigge forbi på Skolestien og opleve stemningen og evt. møde repræsentanter fra både skolebestyrelse og skolekreds. Hvis man skulle have spørgsmål angående Astrup-Sønderskov Friskole er man velkommen i café-området, ligesom skolen også vil være åben, hvis man ønsker en rundvisning.

Vi ønsker alle velkomne til Café-området ved Bøgstedløbet 2016 – både deltagere og tilskuere/besøgende er meget velkomne.

 

/Skolekredsen, Astrup-Sønderskov Friskole.

Pastasalat kan bestilles for 40 kr./ stk! 

Bestil ved at betale med Mobilpay til tlf. 60 60 95 49 (Julie Leerskov) og skriv i kommentarfeltet "PA + Antal + samlet pris" og send beløbet. Har du spørgsmål, kan Julie Leerskov kontaktes - tlf. 60 60 95 49.

Læs meget mere om Astrup Sønderskov Friskole - tryk på billedet her under!